Toppedalskolen

Et trygt sted at være for at lære

Brøndumvej 50 eller Vilstedvej 161, 9670 Løgstør - tlf. 9966 8600 - mail: [email protected]

Billedet på sidehoved

 

Hvad er Frihuset?

Frihuset er LBO'ens SFO-del, dvs. et pædagogisk fritidstilbud til børn i 0.-3.klasse ved Toppedalskolen.

Fysisk er Frihuset beliggende i forbindelse med indskolingsdelen i Gl. Vindblæs.

Vi har her egne basislokaler, men benytter også skolens øvrige faciliteter, såsom skolekøkken, sløjd, computerrum, musiklokale samt multihallen.

 

Åbningstider:

Mandag - torsdag fra kl. 6.15-8.00 og 11.15-16.45.

Fredag fra kl. 6.15-8.00 og 11.15-15.45.

 

Moduler:

Der kan vælges mellem følgende moduler i LBO Toppedalskolen:

Morgenmodul: 6.15 til skoledagens ophør.

Eftermiddagsmodul: fra skolestart til 16.45 (15.45 fredag).

Heldagsmodul: fra 6.15 – 16.45 (15.45 fredag).

 

Ferier:

På skolefridage kan barnet møde i LBO Toppedalskolen i det omfang, der svarer til det modul, barnet er indmeldt på.

 

Lukkedage:

LBO’en holder lukket i ugerne 29 og 30, mellem jul og nytår samt dagen efter Kr. Himmelfartsdag.

På disse lukkedage tilbydes der nødpasning i en af kommunens andre institutioner.

Nødpasning koordineres via pladsanvisningen.

 


 

Praktiske oplysninger vedr. børnenes hverdag i SFO:

 

Kost:

Der tilbydes morgenmad til de børn, der møder i morgenåbning.

Der tilbydes et eftermiddagsmåltid, bestående af frugt/grønt, brød, suppe eller andet, i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 15.00.

Dette er en ordning, hvortil der opkræves 50 kr./mdr.

Indbetaling til frugtordningen bedes ske til vores konto:

reg.nr. 9217, konto nr. 2072680882.

Vi anbefaler at tilmelde betalingen som fast overførsel via homebanking.

 

Påklædning/garderobe:

Børnene forventes at have tøj/fodtøj på og med, afpasset efter årstid og vejr.

I barnets garderobe vil det være hensigtsmæssigt, at der altid er regntøj og gummistøvler (om vinteren skidragter og varme støvler), da børnene dagligt er ude, uanset vejr og vind.

Indesko kan ligeledes anbefales.

Desuden bør hvert barn have skiftetøj i garderoben, da alle kan have uheld. Har Jeres barn ikke skiftetøj med, kan det evt. blive nødvendigt at ringe efter Jer.

 

Mobiltelefoner:

Brug af mobiltelefoner er ikke tilladt i SFO.

Beskeder og aftaler vedr. børnene skal foregå til personalet via SFO'ens telefon og ikke til børnenes mobil.

 

Indhold og pædagogik:

Det er vores - pædagogernes opgave at skabe rammerne for en god og tryg hverdag, der understøtter barnets generelle udvikling og med respekt for, at tiden i Frihuset er barnets fritid.

Dette gøres ved at:

- Sørge for et godt psykisk miljø med tryghed, anerkendelse, respekt og god omgangstone overfor hinanden.

- Gøre børnene medansvarlige i at tilhøre et fællesskab og udvikle demokratiske holdninger.

- Medvirke til at børnene udvikler deres identitet, selvstændighed og sociale kompetencer.

- Understøtte børnene i egne aktiviteter, så de får tro på egne evner.

- Sørge for gode fysiske rammer ude som inde, der giver børnene lyst til at lege, undersøge og udforske.

- Tilbyde målrettede aktiviteter.

- Være nærværende voksne.

- Være gode rollemodeller.

Vi lægger desuden vægt på udeliv samt motion og bevægelse.

 

Forældresamarbejde:

Vi lægger vægt på det gode samarbejde i hverdagen. Gennem en god daglig kontakt og gensidig information, kan vi hjælpe hinanden til at skabe en god og tryg hverdag omkring jeres barn.

Vi tilbyder således ikke forældresamtaler i SFO, men pædagogerne deltager i skole-hjem samtaler på skolen.

Derudover er I til hver en tid velkomne til at bede om en samtale, hvis behovet opstår, ligesom vi også vil kontakte Jer, hvis vi har brug for en snak med Jer.

Vi afholder et årligt forældremøde for hele LBO'en, altså for forældre ved både BH- og SFO-delen, hvor vi vil informere om vores pædagogiske praksis, initiativer og tiltag.

Det er også på forældremødet at valg til LBO'ens forældreråd foregår.

 

Gensidige forventninger:

Vi forventer af Jer forældre:

- At I giver besked, hvis barnet holder fri eller hentes af andre.

- At I informerer os om barnet og forhold i hjemmet, som påvirker barnets trivsel (f.eks. sygdom, skilsmisse m.m.).

- At I læser opslag og informationer.

- At I afleverer ros og ris på rette sted.

- At I hjælper Jeres barn med at holde orden i garderoben.

Hvad kan I forvente af os?

- At vi tilbyder gode rammer for Jeres barns trivsel.

- At vi holder Jer orienteret om, hvad der foregår.

- At vi holder Jer orienteret om Jeres barns dagligdag i SFO-Frihuset.

- At vi kontakter Jer, hvis vi har bekymringer vedr. Jeres barn.

 

I er altid velkomne til at henvende Jer for yderligere information.